Er du klar til at gøre en forskel

Smagsprøve på arbejdslivet

Smagsprøve på arbejdslivet. Som en del af uddannelsen på Ingeniørhøjskolen i Århus skal alle studerende gennemføre et lønnet praktikophold i Danmark eller i udlandet. (Fortællinger om praktikophold = bearbejdet indhold fra hjemmeside)

Nærkontakt med virkeligheden. Mange studerende laver projekter i samarbejde med virksomheder. Ofte er de med til at løse konkrete problemstillinger for virksomheder. (Mere om virksomhedssamarbejde = bearbejdet indhold fra hjemmeside)

Ud i verden. Ingeniørstuderende har optimale muligheder for at tage et semester eller to i udlandet. Mange benytter chancen og kommer hjem med store oplevelser, ny faglig viden og indblik i verden udenfor Danmark.

Nærkontkt med virkeligheden

Ingeniørfaget sætter verden i bevægelse og skubber til vores forståelse af, hvad der er muligt. Mange studerende oplever allerede i studietiden, at de kan være med til at gøre en< forskel.

Er du klar til at gøre en forskel?

Hvor der er brug for udvikling, er der også brug for ingeniører. Forestil dig en verden uden elektricitet, jernbaner, lufthavne, højhuse, mobiltelefoner og rent drikkevand. Ingeniører har sat tydelige fingeraftryk på menneskenes historie og er stadig hver for sig små dynamoer for samfundets udvikling.

I dette nummer møder du x, som er x. Han arbejder med x. Du møder også X bla bla bla og x bla bla bla.

Det er gode eksempler på jobs, der giver mening og arbejde, der rækker langt ud over skrivebordet. Hver for sig - og i det små - er de med til at gøre en forskel for en bedre verden.

Du møder også studerende, som med hånden på hjertet fortæller om deres ingeniørdrømme. Hvad enten det handler om sundhed og velfærd, energi og miljø, infrastruktur og byggeri eller it og kommunikation, så har de en ting til fælles. De er førstehåndsvidner til, hvordan teknologien ændrer vilkårene for den måde, vi lever på, og de vil være med til at sætte rammerne for fremtiden.

engeniører for en bedre verden

Her kan du møde fire forskellige ingeniører, som alle er udannet fra Ingeniørhøjskolen i Århus. Morten læste IKT, Jesper læser elektro, Ole læste maksin og Thomas læste bygningsdesign. De er hver for sig ingeniører for en bedre verden. Se med og få mere at vide om deres arbejdsliv.

Et bedre liv

Morten Ølgaard Jensen, civilingeniør og ph.d., Århus Universitets- hospital og lektor på Ingeniør- højskolen i Århus.

I kælderen på Skejby Sygehus har Morten sin daglige. Han forsker i krydsfeltet mellem anatomi og teknologi. Blandt andet har han udviklet en hjertering, der kan indopereres hos mennesker med utætte hjerteklapper og give dem et bedre liv.

Større sammenhæng

Ole Ravn,Ingeniør i Grundfos Lifelink

I de sene aftentimer, når lektierne er overstået, bruger Jesper sin tid på hjælpeorganisationen Ingeniører uden Grænser. Han brænder for humanitært arbejde og har blandt andet været med til at forsyne fattige landsbyer på Vestbredden med strøm.

Mindre nød

Jesper Rost Willumsen, ingeniørstuderende og aktiv i Ingeniører uden Grænser

Ole arbejder med bæredygtige vandsystemer til tredjeverdenslande. Bag sit skrivebord udvikler han teknologien, der kommer fattige mennesker til gode over hele verden. På sletten i Kenya har han direkte kontakt med lokalbefolkningen, der hver dag kan tanke rent drikkevand.

Rent vand

Jesper Rost Willumsen, ingeniørstuderende og aktiv i Ingeniører uden Grænser

Thomas sætter sit fingeraftryk på Danmarks nye infrastruktur. Han er med til at modernisere jernbanenettet og har et klart mål. I 2017 skal danskerne kunne komme med tog fra Århus til København på to timer. En bedre kollektiv trafik og sammenhængskraft i samfundet er hans ingeniørvision.

Sådan er ingeniører

Hvert studiemiljø har nogle helt særlige karakteristika. Vil man se det med sine egne øjne, skal man bare tage en runde i forskellige kantiner på forskellige studier. Allerede efter en halv rugbrødsmad mærker man, at de mennesker man omgives af på teologi er anderledes end de mennesker, man møder på lærerseminariet eller erhvervsøkonomi. Det handler om typer. 92 procent af studerende på IHA opfatter sig selv som en ingeniørtype. Men hvad betyder det?

Lokale ingeniører

Mere end halvdelen af alle IHA-studerende er vokset op i Østjylland. Og næsten halvdelen ender også med at få job i lokalområdet. (Kilde: IHA)

Social baggrund

En IHA-ingeniør er typisk vokset op i ikke-boglige miljøer. Kun cirka hver tiende har en mor eller far med lang videregående uddannelse. (Kilde: IHA)

Danmarks dygtigste

IHA-studerende har Danmarks bedste karaktergennemsnit på 9,47. De klarer sig samlet set bedre end alle andre professionsuddannelser i Danmark. (Kilde: Undervisningsministeriet)

God løn

Mere end halvdelen af alle ingeniører fra IHA tjener mere end 500.000 kr. om året. Elektronikingeniører tjener mest. (Kilde: IHA)

Jernhelbred

IHA-ingeniører har kun halvt så mange sygedage som den gennemsnitlige danske lønmodtager. (Kilde: IDA)

Vækst i samfundet

Når en virksomhed ansætter en IHA-ingeniør, skaber det i gennemsnit 5 nye jobs til andre faggrupper. (Kilde: IHA)

Attraktiv arbejdskraft

Hver tredje ingeniør har fået tilbudt et eller flere jobs før endt studium. (Kilde: IDA)

Iværksætteri

4 % af IHA-ingeniører bliver selvstændige. (Kilde: IHA)

Internationalt fokus

52 % af de nuværende studerende vil gerne arbejde i udlandet, når de er færdige med at studere. (Kilde: IHA)

Mere viden

Cirka halvdelen af de nuværende studerende på IHA vil læse videre til civilingeniør. (Kilde: IHA)

Mere end hver tredje studerende på første semester er blevet anbefalet at læse på IHA af venner eller familie. (Kilde: IHA)

Vil gøre en forskel

Hvorfor valgte du ingeniørstudiet? 51 % af de nye studerende på IHA svarede: ”Fordi ingeniører er med til at skabe fremtiden.